Som fotograf møder jeg mange forskellige mennesker, og ser lige så forskellige sider af samfundet. For Kriminalforlaget har jeg fotograferet politibetjente, politibiler og gerningsvåben til forskellige bøger om politiet og kriminalitet.Som fotograf møder jeg mange forskellige mennesker, og ser lige så forskellige sider af samfundet. For Kriminalforlaget har jeg fotograferet politibetjente, politibiler og gerningsvåben til forskellige bøger om politiet og kriminalitet.
Men da jeg skulle tage billeder af gadebetjenten Rud Ellegaard til hans bog om hans arbejde blandt samfundets dårligst stillede, kom jeg til at møde et meget anderledes miljø, end det jeg normalt færdes i.
På en kold dag i januar mødte jeg Rud for enden af Istedgade ved Københavns Hovedbanegård, for at fotografere ham i de gader, hvor han har patruljeret i næsten fyrre år.
Istedgade lidt før midnat.
Gulvet i glaslæskuret ved Halmtorvet, hvor stofbrugerne søger hen, når der ikke er plads i stofindtagelsrummet H17.
Rud viste mig rundt på Vesterbro fra Istedgade til Halmtorvet, hvor der blandt nye in-steder, moderne caféer og tjekkede restauranter, også findes Mændenes Hjem, Reden og Mariakirken, hvor samfundets mest sårbare kan søge tilflugt.
Rud lytter her til hjemløse Kim, der sælger bladet "Hus forbi" ved Superbrugsen på Halmtorvet.
Mens han viste rundt, fortalte han mig om hans arbejde, og om de triste skæbner han møder, og forsøger at hjælpe til en lidt bedre tilværelse. Og om, hvordan ellers flinke, men stakkels, mennesker ændrer sig fuldstændigt i stoffernes magt. Og de udenlanske prostituerede, som ikke tør at anmelde voldtægter, fordi de er bange for deres alfonser.
I sin bog skriver han blandt andet: "Disse menneskers sociale arv er så tung og ubærlig, at begrebet skyld får en helt anden betydning. Og jeg har indset, at straf ikke er svaret på tunge sociale problemer og psykisk sårbarhed."
Rud og en af Halmtorvets stofbrugere.
Her taler Rud med et par stofbrugere ved H15.
De har lidt kokain, der skal ryges.
Et engangsbæger, noget sølvpapir, lidt tobak og en lighter - så kan kokainen ryges.
Jeg fulgte Rud et par timer ad gangen over nogle dage, for både at kunne få billeder i dagslys og sent om aftenen. Det er et andet liv, som leves der på kanten, i skyggerne, og alligevel lige ved siden af det "normale" liv, hvor man haster frem og tilbage, eller hvor unge går i byen om natten.
Det er nedslående at vide, hvor fattige og syge mennesker kan være i et så rigt samfund som det danske, men også opløftende at høre og opleve at der trods alt er ildsjæle, som prøver at gøre en indsats for dem, der har trukket det korte strå i livet.
Bogen er Rud Ellegaards erindringer oplevet på gadeplan, det gør bogen til stærk læsning. Den er et vigtigt vidnesbyrd om et velfærdssamfund, som vi normalt bryster os af, der ikke slår til over for de allermest sårbare mennesker - de mennesker som i virkeligheden har mest brug for en hjælpende hånd.
Bogen kan købes direkte hos Kriminalforlaget, der er en del af Forlaget Frydenlund: www.frydenlund.dk ...